Mousserende rosévin - 11,5% - 750ml
Producent: Tenuta l’Armonia
Land: Italien
Område: Veneto
“Rød grape på speed!” - Kim Fleury
“Den tænkende mands brandbil” - Jonas Andersen
Favoritten og citater fra vores seneste vin-smagning
Mousserende rosévin på 70 % cabernet franc og 30 % durello, som er en grøn drue. Vinen er lavet i samarbejde med Ein Quantum i Østrig og den opfylder således Armonias LAB-regel ’vino a 4 mani’, altså lavet af fire hænder. Cabernet franc høstes mens druerne stadig er umodne, hvilket giver vinen en fantastisk syre. Under gæringen, som sker i amfora, tilføjes de modne druer. Herefter lagrer vinen på fade af akacietræ. Andengæringen sker med frossen most. Cosí fan turre er en bærbombe med smag af jordbær blandet med røde appelsiner. Vinen er balancet og moden.
Server gerne ved 10 grader.
TENUTA L’ARMONIA
15 km fra Vincenza tæt ved Venedig ligger Andrea Pendins Tenuta l’Armonia, som blev grundlagt i 2010. Andreas tilgang til vinproduktion er kreativ og eksperimentel. Han har to linjer af vine: dem, han laver hver årgang og som er lavet på druer delvist fra sit eget lille areal af vinmarker og delvist af druer fra lejede parceller af vinmarker fra andre vinmagere i Vincenza. Dette er for at udforske forskellige dele af Vincenza og give vinene forskellige jordbundskarakteristika og dermed større kompleksitet. Den anden linje er LAB-vinene, som laves af druer fra andre vinmagere og skal opfylde en af l’Armonias egne fem regler. Det kan fx være at vinen skal være lavet på både grønne og blå druer eller være en mousserende vin på druer, man ikke normalt bruger til bobler. Disse LAB-vine laves kun i et begrænset antal og kun i én årgang